Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede: Fonden yder værdifuld støtte, men dens bidrag til at reducere fattigdommen er endnu ikke fastslået

Resumé

Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) har afløst det tidligere EU-program for støtte til de dårligst stillede (MDP). Fonden stiller 3,8 milliarder euro i EU-finansiering til rådighed i programmeringsperioden 2014-2020, og den gennemføres på nationalt niveau gennem operationelle programmer.

I forhold til MDP har FEAD medført to vigtige ændringer i kampen mod fattigdom. For det første tilbyder den ikke kun fødevarehjælp, men også foranstaltninger vedrørende materiel bistand og social inklusion. For det andet er Kommissionens forvaltning af fonden blevet flyttet fra Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion. Denne organisatoriske ændring i retning af socialpolitik er også blevet fulgt i de fleste medlemsstater.

Trods disse ændringer konstaterede vi dog, at FEAD grundlæggende stadig er et fødevarestøtteprogram, da 83 % af fondens midler går til fødevarebistand. Dette muliggøres af FEAD-grundforordningen, som tillader medlemsstaterne at finansiere fødevarebistanden på stort set samme måde som under forgængerprogrammet MDP. Kun fire medlemsstater har valgt at koncentrere deres programmer om specifikke foranstaltninger til social inklusion, og de tegner sig for 2,5 % af fondens midler.

"De socialt dårligst stillede" er stadig en generisk term, og det er derfor op til medlemsstaterne at definere, hvem der er mest udsat for fattigdom og skal modtage FEAD-bistand gennem deres nationale operationelle programmer. Halvdelen af de medlemsstater, vi undersøgte, målretter ikke bistanden mod nogen bestemt sårbar gruppe eller fattigdomssituation. Hvis FEAD skal levere EU-merværdi sammen med andre støtteordninger, skal den være rettes mod de mest trængende eller mod de mest ekstreme former for fattigdom.

Medlemsstaterne skulle supplere den materielle bistand med forskellige foranstaltninger til social inklusion, og vi konstaterede, at der var en bred vifte af sådanne foranstaltninger - fra uddeling af oplysningsfoldere til individualiseret bistand. Kun nogle få medlemsstater overvåger disse foranstaltningers resultater. Deres bidrag til at afhjælpe de værste former for fattigdom kunne derfor ikke fastslås.

De fire medlemsstater, der koncentrerede deres programmer om specifikke foranstaltninger til social inklusion i stedet for fødevarebistand eller materiel bistand, foretog en mere detaljeret overvågning på grundlag af den bedre målretning, som FEAD-grundforordningen kræver. Der er dog ikke bevis nok for, at disse foranstaltninger komplementerede lignende foranstaltninger støttet af Den Europæiske Socialfond (ESF).

Med henblik på programperioden efter 2020 har Kommissionen foreslået at integrere FEAD i den nye ESF+, som indeholder specifikke målsætninger om bekæmpelse af materielle afsavn.

Samlet set betragter vi FEAD som et relevant instrument, der har sikret levering af fødevarer og materiel bistand til de mest trængende og komplementeret nationale og private initiativer, men ikke nødvendigvis andre EU-initiativer. FEAD hilses også velkommen af dem, der har med de socialt dårligst stillede at gøre. Dens bidrag til at afhjælpe fattigdom er dog ikke fastslået. Vi fremsætter anbefalinger, der tager højde for Kommissionens forslag vedrørende programperioden 2021-2027 og omhandler:

1. bedre målretning af bistanden
2. sikring af foranstaltninger til social inklusion for modtagere af elementær materiel bistand
3. bedre vurdering af den sociale inklusion af FEAD's endelige modtagere.

Indledning

Trods Den Europæiske Unions generelle velstand er der stadig et højt niveau af fattigdom i EU. Europa 2020-strategien er EU's dagsorden for vækst og beskæftigelse i indeværende årti. Fattigdomsreduktion er et centralt politisk element i Europa 2020-strategien, der har som mål at "løfte mindst 20 millioner mennesker ud af risikoen for fattigdom eller social udstødelse" senest i 2020 sammenlignet med 2008. I 2017 var 113 millioner mennesker, dvs. 22,5 % af EU's befolkning, stadig truet af fattigdom eller social udstødelse¹. I 2008, da EU fastsatte sit overordnede mål, var 116 millioner mennesker truet. Risikoen er størst for bestemte grupper, f.eks. børn og ældre mennesker.

Siden 1980'erne har EU oprettet ordninger med det formål at støtte de socialt dårligst stillede: først programmet for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede (MDP) og fra 2014 Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), som er denne revisionsberetnings emne.

MDP - Forgængerprogrammet

I 1987 oprettede Rådet MDP, som indebar, at offentlige interventionslagre af landbrugsprodukter blev frigivet til medlemsstater, der ville bruge dem som fødevarehjælp til de socialt dårligst stillede i deres befolkninger. MDP, som blev forvaltet af Europa-Kommissionens Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (GD AGRI), blev en vigtig støttekilde for organisationer, der uddelte fødevarer til socialt dårligt stillede personer. I 2010 nød over 18 millioner mennesker i EU godt af ordningen. Den blev dog genstand for retstvister mellem medlemsstaterne.

MDP havde gradvist udviklet sig til en finansiel støtteordning vedrørende køb og levering af fødevarer til de socialt dårligst stillede. Tyskland udfordrede Kommissionen i 2008 og argumenterede for, at MDP ikke længere udsprang af den fælles landbrugspolitik, men i stedet tacklede sociale politikker, som hører under medlemsstaternes kompetence. Sverige støttede Tyskland i denne påstand, men Frankrig, Italien, Spanien og Polen støttede Kommissionen. Efter politiske forhandlinger i Rådet indgik medlemsstaterne et kompromis ved at oprette FEAD, en ny fond uden for den fælles landbrugspolitik, som skulle erstatte MDP i den efterfølgende programperiode. MDP-programmet fortsatte i en overgangsperiode, der sluttede den 31. december 2013 (så velgørenhedsorganisationerne i medlemsstaterne kunne tilpasse sig den nye situation).

Vi foretog en revision af MDP i 2008². Vi anbefalede bl.a.:

• integrering af programmet i medlemsstaternes socialpolitiske ramme
• udvikling af specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte mål samt relevante resultatindikatorer til overvågning af programmets målopfyldelse.

FEAD - En ny tilgang til at støtte de socialt dårligst stillede

I 2014 erstattede FEAD MDP-ordningen. Fonden skulle sørge for en ny tilgang til den bistand, der tilbydes de socialt dårligt stillede personer, og følge op på vores anbefalinger. Den skulle således ikke udelukkende at være en fødevarehjælpsordning, men også tilbyde materiel bistand kombineret med skræddersyede foranstaltninger til social inklusion for at få folk ud af fattigdom eller risikoen for fattigdom. Dette er afspejlet i FEAD's mål (jf. tekstboks 1):

Fonden blev ikke kun oprettet med henblik på at yde fødevarebistand og elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede og målrette den materielle bistand i de mest nødvendige situationer, men også med henblik på - hvor det er muligt - at løfte dem ud af fattigdom og vejlede dem i retning af andre støtteordninger på EU- eller medlemsstatsniveau, jf. figur 1.

Kilde: Revisionsretten.

Som led i denne nye tilgang overtog Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) forvaltningen af FEAD. EU-finansieringen er på 3,8 milliarder euro, som suppleres af bidrag fra medlemsstaterne, så den samlede finansiering når op på 4,5 milliarder euro i programmeringsperioden 2014-2020.

To typer OP'er til gennemførelse af FEAD

Til gennemførelse af FEAD kunne medlemsstaterne vælge mellem to forskellige typer operationelle programmer (OP'er) eller vælge at have begge programtyper:

• Operationelle programmer af "type I" yder fødevarebistand og materiel bistand, f.eks. uddeling af fødevarepakker, støtte til organisationer, der tilbyder hjemløse varme måltider, uddeling af soveposer og hygiejnesæt, støtte til skolefrokoster for børn i fattigdom eller støtte til deres familier.
• Endvidere skal disse programmer tilbyde ledsageforanstaltninger med det formål at afbøde den sociale udstødelse af de socialt dårligst stillede personer. Det kan være foranstaltninger såsom rådgivning om personlig hygiejne eller undervisning i madlavning, men kan også være oplysning om tilgængelige nationale ordninger for social støtte.
• Operationelle programmer af "type II" yder ingen fødevarebistand eller materiel bistand. De omfatter i stedet foranstaltninger til social inklusion af klart definerede målgrupper blandt de socialt dårligst stillede. Disse foranstaltninger skal være tydeligt knyttet til nationale politikker for social inklusion og kan være alt fra rådgivningsaktiviteter i stil med ledsageforanstaltningerne under type I-OP'erne til aktiviteter vedrørende social inklusion i stil med de foranstaltninger, der er tilgængelige under ESF.

24 medlemsstater valgte OP-type I, mens fire valgte OP-type II. Ingen af medlemsstaterne har udnyttet muligheden for at have begge typer (jf. figur 2).

Kilde: Revisionsretten, udarbejdet med mapchart.net.

Programmeringen minder om ESI-fondenes

FEAD gennemføres på et flerårigt grundlag, og den nuværende finansielle ramme løber fra 2014 til 2020. Ligesom under de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene), bl.a. ESF, skal de operationelle programmer, der indsendes af medlemsstaterne, godkendes af Kommissionen.

Medlemsstaten udpeger en forvaltningsmyndighed, som er ansvarlig for at forvalte programmet, både med hensyn til forsvarlig økonomisk forvaltning og overholdelse af FEAD-grundforordningen. Forvaltningsmyndigheden udpeger derefter en eller flere partnerorganisationer, enten offentlige organer eller almennyttige organisationer, der uddeler fødevarer og/eller yder elementær materiel bistand. Partnerorganisationerne arbejder tæt sammen med FEAD-støttemodtagerne, f.eks. velgørenhedsorganisationer, der driver et socialt køkken eller sørger for varme måltider til hjemløse.

ESF+: En ny retning for FEAD

Den 30. maj 2018 offentliggjorde Europa-Kommissionen et forslag til en forordning om Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+), som skal lette overgangen fra FEAD-støttede aktiviteter vedrørende social inklusion til aktive foranstaltninger. Kommissionen foreslår, at FEAD integreres i ESF+ i den næste flerårige finansielle ramme (FFR).

Ifølge forslaget vil der være to specifikke ESF+-målsætninger relateret til afhjælpning af materielle afsavn: i) en specifik målsætning om at fremme social integration af mennesker, der er truet af fattigdom eller social udstødelse, herunder de socialt dårligst stillede og børn, og ii) en specifik målsætning om at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede, herunder gennem ledsageforanstaltninger. Det foreslås også, at ledsageforanstaltningerne ikke længere skal være obligatoriske, som de er under den nuværende FEAD.

Revisionens omfang og revisionsmetoden

Revisionsretten besluttede at gennemføre denne revision forud for drøftelserne om den forordning, der skal erstatte den nuværende FEAD-forordning med den foreslåede ESF+-forordning og gælde for programmeringsperioden 2021-2027.

Vi vurderede, om FEAD blev udformet som et effektivt redskab til at afhjælpe fattigdom og bidrage til social inklusion af de socialt dårligst stillede. For at besvare dette overordnede revisionsspørgsmål undersøgte vi:

• om FEAD's udformning adskilte sig væsentligt fra forgængerprogrammet MDP's udformning med hensyn til at afhjælpe fattigdom og bidrage til social inklusion af de socialt dårligst stillede
• om FEAD-programmeringen i medlemsstaterne målrettede bistanden, så den blev et effektivt redskab
• om det var muligt at måle bidraget fra foranstaltningerne til social inklusion, som var FEAD's innovative element.

Revisionsmetoden omfattede analyse af politik- og programmeringsdokumentation på både kommissions- og medlemsstatsniveau. I medlemsstaterne gennemgik vi ni operationelle programmer under FEAD⁴ og den relevante dokumentation. Vi valgte medlemsstater ud fra den tildelte finansiering og ud fra et ønske om at undersøge operationelle programmer af både type I og II og sikre en afbalanceret geografisk dækning af EU (jf. figur 3). Vi reviderede ikke fondens gennemførelse i medlemsstaterne.

Vi vurderede Kommissionens overvågnings- og evalueringsramme gennem en skrivebordskontrol af den relevante dokumentation og trak på midtvejsevalueringen af fondens gennemførelse (MTE)⁵.

Kilde: Revisionsretten, udarbejdet med mapchart.net.

Vi gennemførte en spørgeundersøgelse blandt de 28 forvaltningsmyndigheder, der står for FEAD, hvoraf de 27 svarede⁶. Formålet med spørgeundersøgelsen var at få oplysninger om: valg af OP-type; metode til målretning mod den gruppe, som OP'et henvender sig til; antal, type og proces til udvælgelse af partnerorganisationer; ordninger for overvågning af OP'et (jf. de detaljerede resultater af spørgeundersøgelsen i bilag I).

Bemærkninger

FEAD - Et velkomment politisk instrument til at tackle fattigdom

Ligesom forgængerprogrammet MDP finansierer FEAD primært fødevarebistand

Af de 24 medlemsstater, der valgte OP-type I, yder ti udelukkende fødevarebistand, mens én udelukkende yder materiel bistand. De andre medlemsstater yder både fødevarebistand og materiel bistand.

OP I'er står for i alt 97,5 % af det samlede FEAD-budget. Fødevarebistand udgør kun 83,5 % af det samlede FEAD-budget, og 90 % af denne fødevarebistand blev uddelt i fem medlemsstater: Frankrig, Italien, Polen, Rumænien og Spanien (jf. figur 4).

Kilde: Revisionsretten, på grundlag af midtvejsevalueringen (MTE).

Materiel bistand udgør 14 % af det samlede FEAD-budget. Denne bistandsform anvendes mest i Grækenland, Cypern, Luxembourg og Østrig. Den er hovedsagelig rettet mod fattige husstande med børn og omfatter varer såsom babytøj og produkter til personlig hygiejne.

Vores spørgeundersøgelse bekræftede den fortsatte hovedvægt på fødevarebistand. Da vi spurgte medlemsstaterne, på hvilket grundlag deres budgetter i FEAD-forordningen var opstillet, svarede 13, at deres budgetter var baseret direkte på omfanget af udgifterne under forgængerprogrammet MDP. 11 andre oplyste, at deres budgetter var baseret på antallet af (forventede) endelige modtagere, og 12 medlemsstater havde rådført sig med partnerorganisationer. Ingen af medlemsstaterne angav, at de ved FEAD-budgetteringen havde haft fokus på at supplere ESF-programmerne, som er EU's vigtigste drivkraft for social inklusion (jf. figur 5).

Kilde: Svar på spørgsmål 6 i Revisionsrettens spørgeundersøgelse blandt forvaltningsmyndighederne.

FEAD fulgte op på en tidligere anbefaling fra Revisionsretten vedrørende socialpolitik

GD EMPL har været ansvarlig for at gennemføre FEAD siden 2014. Til forskel fra tiden med MDP er forvaltningsmyndighederne i medlemsstaterne primært nationale forvaltninger med ansvar for politikker vedrørende social inklusion. Kun én FEAD-forvaltningsmyndighed havde været ansvarlig for at gennemføre MDP-programmet, mens 17 ud af 27 forvaltningsmyndigheder også gennemfører ESF (jf. figur 6). Skiftet til organer med ansvar for social inklusion var relateret til en anbefaling, som Revisionsretten fremsatte efter sin revision af MDP i 2008.

Kilde: Svar på spørgsmål 1 i Revisionsrettens spørgeundersøgelse blandt forvaltningsmyndighederne.

FEAD hilses velkommen af dem, der har med de socialt dårligst stillede at gøre

Som svar på vores spørgeundersøgelse angav 11 forvaltningsmyndigheder, at sigtet med deres operationelle program var at fortsætte MDP-aktiviteterne, mens 16 forvaltningsmyndigheder betragter FEAD som et redskab til at følge en ny tilgang til at støtte socialt dårligt stillede personer. To tredjedele svarede, at FEAD-programmet havde som mål at nå ud til dele af befolkningen, der ikke er omfattet af nationale eller regionale programmer eller af andre EU-fonde (jf. figur 7).

Kilde: Svar på spørgsmål 3 i Revisionsrettens spørgeundersøgelse blandt forvaltningsmyndighederne.

Endvidere bekræftede vores spørgeundersøgelse, at 23 af de 27 forvaltningsmyndigheder mener, at FEAD var enten meget vigtig eller vigtig med hensyn til at hjælpe de socialt dårligst stillede sammenlignet med nationale programmer eller private initiativer i deres lande. Kun to myndigheder anså ikke FEAD for at være vigtig (jf. figur 8).

Kilde: Svar på spørgsmål 35 i Revisionsrettens spørgeundersøgelse blandt forvaltningsmyndighederne.

FEAD's relative betydning kendes ikke

Kommissionen har ikke data, som viser FEAD's relative betydning i den samlede støtte til socialt dårligt stillede personer i EU. På EU-niveau findes der ingen sammenlignelige data om de enkelte landes samlede støtte til socialt dårligt stillede personer. De fleste medlemsstater, vi spurgte, kunne ikke oplyse, hvor stor en andel FEAD-finansieringen udgør af den samlede støtte, som omfatter donationer af midler og materialer samt den økonomiske værdi af input fra frivilligt arbejde. Tabel 1 viser data fra de seks medlemsstater, der var i stand til at give en indikation af FEAD's relative betydning.

Kilde: Svar på spørgsmål 36 i Revisionsrettens spørgeundersøgelse blandt forvaltningsmyndighederne.

For at få en indikation af FEAD's relative betydning spurgte vi den europæiske sammenslutning af fødevarebanker (European Food Banks Federation, FEBA). I 12 medlemsstater leverer FEBA-medlemmer fødevarer til velgørenhedsorganisationer, også med FEAD-finansiering. Ud fra de modtagne tal anslår vi, at FEAD finansierer en tredjedel af de fødevarer, som disse fødevarebanker leverer. FEBA oplyste, at FEAD gør det muligt for fødevarebankerne at planlægge leveringen af bestemte fødevarer, f.eks. mælk til spædbørn. På den måde er bankerne mindre afhængige af den ujævne strøm af donationer (der gives flere oplysninger om FEBA-aktiviteter under FEAD i bilag II).

Målretning af FEAD-støtten er afgørende, men foretages ikke altid på programniveau

FEAD-rammerne giver medlemsstaterne fleksibilitet til at definere "de socialt dårligst stillede"

I FEAD-grundforordningen står der, at medlemsstaterne eller partnerorganisationerne kan fastlægge, hvem der skal betragtes som "de socialt dårligst stillede" (jf. tekstboks 2).

Målretning er afgørende på grund af de begrænsede budgetmidler

Hvis FEAD var den eneste finansieringskilde til fattigdomsbekæmpelse i EU, ville midlerne være meget begrænsede (jf. tekstboks 3).

Det forventes dog ikke af FEAD, at den udrydder fattigdommen i EU alene. Den skal supplere nationale og regionale støtteordninger, private initiativer og andre EU-fonde, f.eks. ESF. Hvis FEAD skal levere mere merværdi sammen med disse andre støtteordninger, skal den rettes mod de mest trængende eller mod de mest ekstreme former for fattigdom.

Forvaltningsmyndighederne er nødt til at benytte sig af mange forskellige aktører for at kunne yde støtte til de socialt dårligst stillede. Det kan være svært at sikre målretningen på grund af det store antal organisationer, der er involveret. Store netværk af partnerorganisationer kan sikre en bedre reaktion på lokale behov, men gør også koordinering til en større udfordring. Data fra vores spørgeundersøgelse indikerer, at ca. 5 700 partnerorganisationer er involveret i at organisere bistanden, og at yderligere 14 000 støttemodtagere leverer bistanden (jf. bilag I). I en sådan situation kan medlemsstaterne enten foretage målretning på OP-niveau eller overlade målretningen mod de mest trængende til partnerorganisationerne. I begge tilfælde er det afgørende for fondens effektivitet, at bistanden målrettes mod de mest trængende.

Kun halvdelen af de undersøgte medlemsstater målretter bistanden på OP-niveau

Ved vores gennemgang af otte operationelle programmer af type I konstaterede vi, at fire af dem var rettet mod specifikke befolkningsgrupper. Den ene af medlemsstaterne havde ikke blot defineret en målgruppe, men også foranstaltningerne og de typer af fødevarebistand, der skulle ydes til denne specifikke gruppe (jf. tekstboks 4). Denne tilgang understøtter en god udnyttelse af den begrænsede finansiering fra FEAD og sikrer, at bistanden ydes til de mest trængende.

Af vores spørgeundersøgelse kan vi også se, at over halvdelen af medlemsstaterne kæder modtagelse af FEAD-bistand sammen med berettigelse til forskellige former for social bistand (jf. figur 9). Dette indebærer, at FEAD-finansieringen vil blive koncentreret på definerede grupper af mennesker, så der i praksis er tale om en form for målretning, der potentielt øger finansieringens virkning og letter overvågningen.

Kilde: Svar på spørgsmål 21 i Revisionsrettens spørgeundersøgelse blandt forvaltningsmyndighederne.

I de medlemsstater, hvor der er strengere adgangsregler, er listerne med berettigelseskriterier for det meste udarbejdet af offentlige organer (nationale, regionale eller lokale organer) og i mindre omfang af partnerorganisationer og støttemodtagere (jf. figur 10).

Kilde: Svar på spørgsmål 22 i Revisionsrettens spørgeundersøgelse blandt forvaltningsmyndighederne.

Vi konstaterede også, at nogle medlemsstater i deres operationelle programmer har en meget bred definition af de socialt dårligst stillede. Resultatet er, at FEAD-støtten bliver tilgængelig for en bred vifte af endelige modtagere. Dette er mest udbredt i medlemsstater, der bruger FEAD-fødevarebistanden som en fortsættelse af MDP (Belgien, Spanien, Frankrig og Polen).

Disse fire medlemsstater udvælger ikke specifikke målgrupper i deres operationelle programmer, selv om programmerne indeholder en god analyse af den nationale fattigdomssituation. Dette betyder, at det nogle gange er op til partnerorganisationerne eller de støttemodtagere, der leverer bistanden, at vælge de endelige modtagere - med den risiko, at bistanden ikke når de mest trængende.

Kommissionen ved ikke, om ledsageforanstaltningerne under OP I'erne har været effektive eller komplementære

Ledsageforanstaltningerne under OP I'erne er obligatoriske, men vagt definerede

Ledsageforanstaltningerne er det primære innovative element i FEAD sammenlignet med forgængerprogrammet MDP, da de vedrører målet om at afbøde social udstødelse. De har til formål at understøtte den sociale integration af FEAD's endelige modtagere og er obligatoriske under OP I'erne. De supplerer uddelingen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med henblik på at afbøde social udstødelse og/eller håndtere sociale nødsituationer på en mere myndiggørende og holdbar måde, f.eks. vejledning om en afbalanceret kost og rådgivning om husholdningsbudgetstyring.

Vi konstaterede, at ledsageforanstaltningerne ofte kun er vagt defineret i OP'erne. I fem af de otte programmer, vi gennemgik, var det i de årlige gennemførelsesrapporter hverken muligt at finde frem til antallet af forskellige foranstaltninger, der skulle udføres, eller antallet af endelige modtagere⁷. I fire tilfælde var ledsageforanstaltningernes karakter heller ikke klart beskrevet⁸ i det operationelle program. Dette gjaldt især for to af de gennemgåede programmer, hvor ledsageforanstaltningerne ikke blev finansieret af FEAD⁹, men med national finansiering, hvilket FEAD-grundforordningen giver mulighed for. I disse tilfælde var oplysningerne i programmet endnu mere begrænsede¹⁰.

I vores spørgeundersøgelse spurgte vi, hvilke slags ledsageforanstaltninger medlemsstaterne gennemførte (jf. figur 11). De fleste medlemsstater bruger FEAD til at henvise endelige modtagere til bistand fra den nationale socialforsorg eller til at gennemføre fødevare- og ernæringsrelaterede foranstaltninger.

Kilde: Svar på spørgsmål 11 i Revisionsrettens spørgeundersøgelse blandt forvaltningsmyndighederne.

Ifølge midtvejsevalueringen (MTE) var ledsageforanstaltningerne meget relevante, da fødevarer eller materiel bistand alene ikke tackler de underliggende årsager til fattigdom (jf. figur 12). Det er ledsageforanstaltningerne, der gør FEAD til et "menneskeprogram" i modsætning til et "fødevareprogram".

Kilde: Revisionsretten, baseret på resultaterne af den offentlige høring.

Endvidere viser MTE en klar korrelation mellem gennemførelse af ledsageforanstaltninger og de endelige modtageres generelle tilfredshed med programmet. MTE konkluderer, at i de medlemsstater, hvor ledsageforanstaltninger gennemføres i mindre omfang, er den generelle tilfredshed med FEAD-støtten noget lavere, hvilket tyder på, at ledsageforanstaltningerne spiller en ikke ubetydelig rolle for FEAD's effektivitet.

Ledsageforanstaltningerne i medlemsstaterne er FEAD's innovative element, men de kan ikke sammenlignes på grund af deres forskellighed. Derfor har Kommissionen ikke opstillet nogen fælles indikatorer for deres gennemførelse og heller ingen indikatorer til måling af deres resultater.

Der er dog enkelte eksempler på, at gennemførelsen af ledsageforanstaltningerne vurderes mere detaljeret i den årlige gennemførelsesrapport, bl.a. i Spanien og Polen (jf. tekstboks 5). I f.eks. Slovakiet gennemførte forvaltningsmyndigheden uanmeldte besøg for at kontrollere gennemførelsen af sådanne foranstaltninger, men dette er ikke nævnt i de årlige gennemførelsesrapporter, der blev sendt til Kommissionen.

Komplementaritet med ESF - Der er brug for en yderligere indsats

FEAD yder støtte vedrørende elementære behov og social inklusion til de socialt dårligst stillede. Ifølge MTE når FEAD ud til målgrupper, der ellers ikke ville være omfattet af nationale eller lokale foranstaltninger, og yder bistand, der ellers ikke ville blive ydet.

ESF fokuserer på grupper, som er tættere på arbejdsmarkedet, og yder mere målrettet støtte til aktiv socioøkonomisk inklusion. MTE understreger behovet for yderligere forbedring af synergierne mellem FEAD og ESF med henblik på at hjælpe de endelige modtagere, især dem i den arbejdsdygtige alder, til at mindske afstanden til arbejdsmarkedet.

Vi kunne ikke fastslå, hvor godt FEAD og de andre støtteordninger - de nationale ordninger og ESF - supplerede hinanden. Frankrigs forhåndsevaluering kritiserede f.eks. manglen på oplysninger om samspillet mellem FEAD's og ESF's foranstaltninger¹¹. Resultaterne af vores spørgeundersøgelse indikerer også en begrænset komplementaritet mellem FEAD's og ESF's foranstaltninger, idet kun få medlemsstater tilkendegav, at de havde integreret personer fra FEAD i ESF-foranstaltninger (jf. figur 13). Tallene er endnu lavere med hensyn til overvågning, hvor 21 respondenter oplyste, at de ikke overvåger denne komplementaritet.

Kilde: Svar på spørgsmål 23 og 24 i Revisionsrettens spørgeundersøgelse blandt forvaltningsmyndighederne.

De to medlemsstater, der i vores spørgeundersøgelse svarede, at de overvågede kvantitative data vedrørende antallet af endelige modtagere under FEAD, der integreres i ESF-foranstaltninger, var Estland og Bulgarien. De oplyste begge, at de havde integreret endelige modtagere af FEAD-bistand i ESF-foranstaltninger (jf. tekstboks 6).

Tekstboks 6

God praksis i Estland og Bulgarien - Eksempel på disponible data vedrørende ESF-aktiviteter

Kilde: Svar på spørgsmål 26 i Revisionsrettens spørgeundersøgelse blandt forvaltningsmyndighederne.

Rapporteringen om ledsageforanstaltningerne er blevet bedre, men deres bidrag til at afhjælpe fattigdom er ikke fastslået

Kommissionen har forbedret sin vidensdeling om foranstaltninger til social inklusion, navnlig om ledsageforanstaltningerne til OP I'er. Et eksempel på dette er, at den arrangerer FEAD-netværksmøder, hvoraf ét har fokuseret specifikt på ledsageforanstaltninger. Sådanne møder giver forvaltningsmyndighederne og de organisationer, der er involveret i fondens gennemførelse, mulighed for at udveksle erfaringer og god praksis. Tilsvarende afholder Kommissionen jævnligt FEAD-seminarer, hvor forskellige spørgsmål drøftes med forvaltningsmyndighederne.

Endvidere har Kommissionen, efter en revision vedrørende FEAD foretaget af Kommissionens Interne Revisionstjeneste, også forbedret rapporteringen om ledsageforanstaltningerne i de årlige nationale gennemførelsesrapporter. Disse oplysninger er dog som regel kun deskriptive og ikke sammenlignelige.

Trods disse bestræbelser på at forbedre rapporteringen er situationen med hensyn til ledsageforanstaltningerne stadig uensartet medlemsstaterne imellem. Så længe der ikke er noget krav om fastsættelse af basislinje- og målværdier, og så længe de oplysninger, der måtte findes, næsten kun er kvalitative, er det ikke muligt at vurdere foranstaltningernes effekt med hensyn til at afhjælpe fattigdom.

MTE konkluderede i sin vurdering af fondens effektivitet, at gennemførelsen og overvågningen af ledsageforanstaltningerne er et område, hvor FEAD's potentiale kan udnyttes yderligere. Behovet for at styrke ledsageforanstaltningerne er også blevet nævnt af en spansk partnerorganisation i en rapport, som bygger på forskning udført i samarbejde med endelige modtagere og offentlige myndigheder¹².

OP II - En mere målrettet tilgang til social inklusion, men brobygning til ESF kan ikke altid konstateres

OP II'er kræver fastsættelse af præcise mål

De operationelle programmer af type II repræsenterer en markant anderledes tilgang end type I. De sigter direkte mod social inklusion af de socialt dårligst stillede. De fire medlemsstater, der har valgt denne programtype, er Danmark, Tyskland, Nederlandene og Sverige. Tilsammen tegner de sig for 2,5 % af den samlede FEAD-tildeling, og 80 % af denne andel er gået til Tyskland. OP II'erne skal indeholde specifikke mål og udpege den del af den socialt dårligt stillede befolkning, som de er rettet mod (jf. tekstboks 7).

Ved programmeringen af OP II'er skal medlemsstaterne ifølge FEAD-grundforordningen beskrive de forventede resultater for de specifikke mål med angivelse af output- og resultatindikatorer samt basislinje- og målværdier. Som følge af dette mere stringente overvågningssetup er det lettere at måle FEAD-resultater under OP II'er end under OP I'er (jf. tekstboks 8).

I Tyskland kan FEAD bruges til at stabilisere de socialt dårligst stillede grupper, der ikke kan nås med den bistand, der tilbydes af socialforsorgen på lokalt niveau. FEAD har fokus på lettilgængelige tilbud om bistand til målgrupperne. På denne måde kan FEAD i specifikke tilfælde åbne for andre typer støtte fra de eksisterende standardordninger. Det overordnede mål er at bruge FEAD-støtte som "bro" til andre støtteordninger.

Ifølge MTE nåede FEAD's OP II'er i 2016 - det første gennemførelsesår - ud til ca. 23 000 personer (21 660 i Tyskland). Generelt gik det planmæssigt med hensyn til at nå målene for de specifikke outputindikatorer. Endvidere blev programmerne for social inklusion betragtet som meget vigtige, da fødevarebistand og materiel bistand ikke er nok til effektiv fattigdomsbekæmpelse på lang sigt.

Målretningen er blevet mere præcis, men synergien med ESF er ikke altid fastslået

I vores spørgeundersøgelse spurgte vi de medlemsstater, der havde valgt OP II'er, om de havde integreret personer fra FEAD i foranstaltninger under deres specifikke ESF-programmer - med tanke på den "brobygningsfunktion", som FEAD skal have i retning af disse ESF-foranstaltninger. To medlemsstater svarede, at de havde formået dette¹³. På det opfølgende spørgsmål om, hvorvidt de også overvågede kvantitative data vedrørende denne "brobygning", var det dog kun den ene¹⁴, der svarede bekræftende.

Konklusioner og anbefalinger

Ved denne revision vurderede vi, om FEAD blev udformet som et effektivt redskab til at afhjælpe fattigdom og bidrage til social inklusion af de socialt dårligst stillede i EU. Vi konkluderer, at FEAD afhjælper fattigdom gennem fødevarebistand, og at fondens innovative socialpolitiske elementer derudover giver medlemsstaterne mulighed for at fremme social inklusion. På grund af begrænsninger i overvågningen er dens bidrag til at reducere fattigdommen dog ikke fastslået.

Vi konstaterede, at FEAD trods sit overordnede mål om social inklusion af de socialt dårligst stillede stadig grundlæggende er en fødevarestøtteordning: 83 % af FEAD's budget går til fødevarebistand. Dette skyldes, at FEAD's udformning gør det muligt for medlemsstaterne at fortsætte med at yde den samme fødevarebistand som under MDP, hvis de finder det passende. Ikke desto mindre sætter de interessenter, der har med de socialt dårligst stillede at gøre, stor pris på FEAD (jf. punkt 19-27).

FEAD er økonomisk set en relativt lille fond. Bistanden til de endelige modtagere ydes af mange forskellige aktører. Vi konstaterede, at programmeringen af FEAD i medlemsstaterne varierer betragteligt med hensyn til målretning. Halvdelen af de medlemsstater, vi undersøgte, havde fulgt en stærk målretningstilgang på programniveau med fokus på de værste former for fattigdom, hvilket bør muliggøre en mere effektiv anvendelse af fonden. Den anden halvdel havde ikke specifikt målrettet bistanden i de operationelle programmer. Målretning mod en bestemt sårbar gruppe overlades til partnerorganisationerne, hvilket indebærer risiko for stor spredning af den begrænsede finansierings effekt (jf. punkt 28-36).

Det nye element, som FEAD tilfører begge typer programmer, er fokuseringen på social inklusion af de socialt dårligst stillede, som ikke var del af forgængerprogrammet MDP. Når disse foranstaltninger blev brugt i det rigtige omfang, var den samlede tilfredshed med fonden større. Det er dog ikke muligt at overvåge succesen af foranstaltningerne til social inklusion, da der mangler kvantitative data, og fondens bidrag til social inklusion af de socialt dårligst stillede kan derfor ikke måles. Endvidere overvåger kun få medlemsstater komplementariteten mellem FEAD- og ESF-foranstaltningerne (jf. punkt 37-56).

Kommissionen har foreslået, at FEAD integreres i den nye ESF+ i den næste flerårige finansielle ramme (2021-2027). Revisionsretten har taget højde for dette forslag fra Kommissionen ved udarbejdelsen af følgende anbefalinger.

I forbindelse med godkendelsen af de operationelle programmer under den nye ESF+ bør Kommissionen kræve, at medlemsstaterne målretter fødevarebistanden og den materielle bistand mod de mest trængende ved:

1. at give en klar beskrivelse af den nationale fattigdomssituation
2. at definere de(n) specifikke målgruppe(r) og de metoder, der skal anvendes
3. at beskrive interventionslogikken og især de forventede resultater, angive referenceværdier (basislinjeværdier) og fastsætte kvantitative mål.

Tidsramme: ved godkendelsen af ESF+-programmerne

1. De medlemsstater, der vil bruge ESF+ til at afhjælpe materielle afsavn gennem fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede, bør ente
1. medtage ledsageforanstaltninger i deres OP'er som supplement til fødevarebistand og elementær materiel bistand, ell
2. klart angive i deres OP'er, hvilke foranstaltninger til social inklusion under ESF+, der eksplicit vil være målrettet modtagere af fødevarebistand og/eller materiel bistand.
2. Ved godkendelsen af disse programmer bør Kommissionen sikre, at anbefaling 2 a), nr. i), eller 2 a), nr. ii), er gennemført.

Tidsramme: ved godkendelsen af ESF+-programmerne

Kommissionen og medlemsstaterne bør udvikle en metodologi til at vurdere, hvor mange endelige modtagere af fødevarer og materiel bistand der kan få forbedret deres personlige situation af FEAD og andre ordninger for social inklusion, enten i medlemsstaterne eller under ESF+.

Tidsramme: senest ved udgangen af juni 2023

Vedtaget af Afdeling II, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 27. februar 2019.

På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner LEHNE
Formand

Akronymer og forkortelser

ESF: Den Europæiske Socialfond

ESF+: Den Europæiske Socialfond Plus (under FFR for perioden 2021-2027)

ESI-fondene: De europæiske struktur- og investeringsfonde

FEAD: Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede

FEBA: European Food Banks Federation

FFR: Flerårig finansiel ramme

GD AGRI: Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

GD EMPL: Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion

MDP: EU-programmet for uddeling af fødevarer til de socialt dårligst stillede

MTE: Midtvejsevaluering bestilt af Kommissionen

OP: Operationelt program

Glossar

Aktiviteter for social støtte til de socialt dårligt stillede: Den samlede finansiering fra private og offentlige initiativer, organisationer og institutioner, der yder bistand eller støtte til materielt dårligt stillede personer i et land, i form af materielle donationer, finansielle donationer og den økonomiske værdi af input fra frivilligt arbejde.

De socialt dårligst stillede personer: Fysiske personer, dvs. enkeltpersoner, familier, husstande eller sammenslutninger af sådanne personer, hvis behov for bistand er blevet fastslået i overensstemmelse med objektive kriterier, som de nationale kompetente myndigheder fastsætter i samarbejde med relevante interessenter, idet de undgår interessekonflikter, eller som er fastlagt af partnerorganisationerne og godkendt af de pågældende nationale myndigheder, og som kan omfatte elementer, der gør det muligt at fokusere på de socialt dårligst stillede personer i bestemte geografiske områder.

Den Europæiske Socialfond: Den Europæiske Socialfond tager sigte på at styrke økonomisk og social samhørighed i den Europæiske Union ved at forbedre beskæftigelses- og jobmuligheder (primært gennem uddannelsesforanstaltninger), befordre et højt beskæftigelsesniveau og skabe flere og bedre jobs.

Endelig modtager: Den eller de socialt dårligst stillede personer, der modtager støtte.

FEAD-grundforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede.

FEAD-netværket: FEAD-netværket er et åbent netværk for aktører, der yder bistand til de socialt dårligst stillede i Europa. Det omfatter nationale FEAD-forvaltningsmyndigheder, organisationer, der gennemfører eller er interesserede i FEAD-finansierede aktiviteter, NGO'er på EU-niveau og EU-institutioner. FEAD-netværket samler alle dem, der arbejder på at reducere de værste former for fattigdom i de europæiske lande. Det giver medlemmerne mulighed for at udveksle god praksis, fremme nye ideer og drøfte, hvordan der kan ydes ikkeøkonomisk bistand til de socialt dårligst stillede i Europa.

Forhåndsevaluering: En evidensbaseret vurdering, som udarbejdes for at forbedre kvaliteten og udformningen af det enkelte operationelle program, og som bør baseres på relevante data.

Forvaltningsmyndighed: En national, regional eller lokal myndighed (eller ethvert andet offentligt eller privat organ), som en medlemsstat har udpeget til at forvalte et operationelt program. Den har bl.a. til opgave at udvælge projekter til finansiering, overvåge projekternes gennemførelse og rapportere til Kommissionen om finansielle aspekter og opnåede resultater. Det er også forvaltningsmyndigheden, der pålægger støttemodtagerne finansielle korrektioner efter revision udført af Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret eller en relevant myndighed i medlemsstaten.

Ledsageforanstaltninger: Foranstaltninger, der supplerer uddelingen af fødevarer og/eller elementær materiel bistand med henblik på at afbøde social udstødelse og/eller håndtere sociale nødsituationer på en mere myndiggørende og holdbar måde, f.eks. vejledning om en afbalanceret kost og rådgivning om budgetstyring.

Materiel bistand: Elementære forbrugsvarer af begrænset værdi og til personlig brug for de socialt dårligst stillede personer, f.eks. tøj, fodtøj, hygiejneartikler, skolematerialer og soveposer.

Midtvejsevaluering: Rapport om FEAD, som Kommissionen har bestilt (fra Metis GmbH i samarbejde med Fondazione Giacomo Brodolini og Panteia), og som den skal offentliggøre.

Operation: Et projekt, en kontrakt eller en aktion, som er udvalgt af forvaltningsmyndigheden for det pågældende operationelle program eller under dens ansvar, og som bidrager til at opfylde målene for det operationelle program, som operationen vedrører.

Operationelt program af type I (OP I): Et operationelt program, der støtter uddeling af fødevarer og/eller elementær materiel bistand til de socialt dårligst stillede personer, om nødvendigt kombineret med ledsageforanstaltninger, med sigte på at afbøde den sociale udstødelse af de socialt dårligst stillede personer.

Operationelt program af type II (OP II): Et operationelt program, der støtter aktiviteter, som ligger uden for aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, i form af ikkeøkonomisk, ikkemateriel bistand med sigte på social inklusion af de socialt dårligst stillede personer.

Partnerorganisationer: Offentlige organer og/eller almennyttige organisationer, som direkte eller via partnerorganisationer uddeler fødevarer og/eller elementær materiel bistand, om nødvendigt kombineret med ledsageforanstaltninger, eller som udøver aktiviteter, som sigter direkte mod social inklusion af de socialt dårligst stillede personer, og hvis operationer er blevet udvalgt af forvaltningsmyndigheden.

Spørgeundersøgelse blandt endelige modtagere: Struktureret spørgeundersøgelse blandt endelige modtagere under operationelle programmer for fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand (OP I'er), som er et af de instrumenter, der skal bruges til at evaluere Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede.

Støttemodtager: Et offentligt eller privat organ, der har ansvaret for at iværksætte eller for at iværksætte og gennemføre operationer.

Slutnoter

¹ Ifølge GD ESTAT.

² Jf. særberetning nr. 6/2009.

³ Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede.

⁴ OP I: Belgien, Den Tjekkiske Republik, Spanien, Frankrig, Italien, Polen, Rumænien og Slovakiet; OP II: Tyskland.

⁵ På tidspunktet for udarbejdelsen af denne beretning var midtvejsevalueringen af FEAD's gennemførelse på vej til at blive offentliggjort af Kommissionen.

⁶ Det Forenede Kongerige, som ikke har gennemført sit oprindelige FEAD-program, svarede ikke.

⁷ Belgien, Den Tjekkiske Republik, Frankrig, Italien og Slovakiet.

⁸ Belgien, Den Tjekkiske Republik, Frankrig og Slovakiet.

⁹ Op til 5 % af udgifterne til indkøb af fødevarer og/eller elementær materiel bistand i de enkelte nationale OP'er kan bruges til at finansiere sådanne foranstaltninger.

¹⁰ Belgien og Frankrig.

¹¹ Forhåndsevaluering af det franske operationelle program 2014-2020 til gennemførelse af FEAD (Évaluation ex ante du Programme Opérationnel 2014-2020 pour la mise en œuvre du Fonds européen d'aide aux plus démunis (FEAD)).

¹² Konsekvensvurdering af FEAD i Spanien set fra de endelige modtageres, forvaltningsmyndighedernes og personalets synspunkt, Spansk Røde Kors, 2018 (Valoración del impacto del Fondo de Ayuda Europea para las personas más desfavorecidas (FEAD) en España, a través de la percepción de las personas beneficiarias, Organizaciones y personal de gestión, Cruz roja española, 2018).

¹³ Tyskland og Nederlandene.

¹⁴ Nederlandene.

¹⁵

• Tilbagekøb: Produkter - frugt og grøntsager - tilbagekøbt fra markedet som led i krisestyring og leveret gratis til anerkendte velgørende organisationer og fonde, herunder fødevarebanker, til brug i deres arbejde til fordel for de dårligt stillede. Denne foranstaltning er i overensstemmelse med artikel 34, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1308/2013.
• EU-produkter: Denne kategori henviser til Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD).
• Industri: Overskudsfødevarer, dvs. spiselige fødevareprodukter, som af forskellige årsager ikke købes eller forbruges af de kunder eller personer, som de blev produceret, behandlet, distribueret, serveret eller købt til, og som modtages fra produktionssektoren: industrier, virksomheder, producenter osv. Fødevarebankerne modtager disse overskudsfødevarer gratis og leverer dem gratis til velgørende foreninger, som hjælper de trængende.
• Distribution: Overskudsfødevarer, dvs. spiselige fødevareprodukter, som af forskellige årsager ikke købes eller forbruges af de kunder eller personer, som de blev produceret, behandlet, distribueret, serveret eller købt til, og som modtages fra distributionssektoren: detailkæder, distributionscentre, grossister osv. Fødevarebankerne modtager disse overskudsfødevarer gratis og leverer dem gratis til velgørende foreninger, som støtter de trængende.
• Indsamling: Fødevarer indsamlet direkte fra enkeltpersoner. I slutningen af november eller i begyndelsen af december afholder nogle af FEBA's medlemmer fødevareindsamlinger: Frivillige i supermarkeder spørger de handlende, om de vil købe noget ekstra og donere det til fødevarebankerne.

Revisionsholdet

Revisionsrettens særberetninger præsenterer resultaterne af dens revisioner vedrørende EU-politikker og -programmer eller forvaltningsspørgsmål i forbindelse med specifikke budgetområder. Med henblik på at opnå maksimal effekt udvælger og udformer Revisionsretten sine revisionsopgaver under hensyntagen til de risici, der knytter sig til forvaltningens resultatopnåelse eller regeloverholdelsen, de pågældende indtægters eller udgifters omfang, den fremtidige udvikling samt den politiske og offentlige interesse.

Denne forvaltningsrevision blev udført af Revisionsafdeling II - Investering i samhørighed, vækst og inklusion, der ledes af Iliana Ivanova, medlem af Revisionsretten. Revisionsarbejdet blev ledet af George Pufan, medlem af Revisionsretten, med støtte fra kabinetschef Patrick Weldon, attaché Mircea Rădulescu, ledende administrator Emmanuel Rauch og revisorerne Naiara Zabala Eguiraun, Dana Moraru og Carmen Gruber.

Fra venstre til højre: Mircea Rădulescu, George Pufan, Carmen Gruber, Patrick Weldon, Emmanuel Rauch

Kontakt

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUAuditors

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2019

© Den Europæiske Union, 2019

Tilladelse til at anvende eller gengive fotos eller andet materiale, hvortil Den Europæiske Union ikke har ophavsretten, skal indhentes direkte hos indehaveren af ophavsretten.

SÅDAN KONTAKTER DU EU

Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste center på: https://europa.eu/european-union/contact_da

Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:

• på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
• på følgende nummer: +32 22999696 eller
• pr. e-mail: https://europa.eu/european-union/contact_da

SÅDAN FINDER DU OPLYSNINGER OM EU

Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet: https://europa.eu/european-union/index_da

EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling fra EU Bookshop på: https://publications.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se https://europa.eu/european-union/contact_da).

EU-ret og relaterede dokumenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1951) på alle officielle EU-sprog på EUR-Lex: http://eur-lex.europa.eu/homepage.html?locale=da

Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp) giver adgang til datasæt fra EU. Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikke-kommercielle formål.